Vi har travlt. Derfor søger vi en erfaren konstruktør eller værktøjstekniker
Vil du være en del af en dygtig og ambitiøs virksomhed, hvor knowhow, præcision og omhu danner basis for skarp kunderådgivning og produktion af kvalitetsprodukter?
Vi søger en detaljeorienteret konstruktør eller værktøjstekniker, der kan indgå i vores team, der konstruerer og producerer højkvalitets præcisionsværktøjer til alle brancher i industrien.
Udover konstruktion kommer du til at arbejde med rådgivning og tilbudsgivning til både nuværende og potentielle danske kunder.
Vi forventer at
- Du er uddannet konstruktør, værktøjstekniker eller har arbejdet i en lignende stilling i flere år
- Du har erfaring med 3D CAD – vi bruger SolidWorks
- Du har interesse for og måske kendskab til 3D print
- Du er ansvarsbevidst og går selvstændigt til opgaverne, og du er god til at sparre og samarbejde med dine kollegaer
- Du er grundig og har sans for detaljen
- Du er fleksibel, har et godt humør og bidrager til den gode stemning
Du kan forvente
- Personlig udvikling
Fleksibilitet og frihed under ansvar - Samarbejde med et stærkt team
- Velordnede og sikre arbejdsforhold i en virksomhed i udvikling
- Attraktiv og konkurrencedygtig løn og pension
- At blive involveret i bæredygtighedsprojekter, da Uni-Technology ønsker at bidrage aktivt til den grønne omstilling
Velkommen til Uni-Technology
Vi skaber præcisionsværktøjer med fokus på miljøet.
Uni-Technology er en værktøjsproducent i Vejle med mere end 30 års erfaring. Vi konstruerer og producerer primært støbe- og stanseværktøjer samt finmekanik til industrien. Vi er også altid friske på at tage en udfordring med at udvikle løsninger og værktøjer til andre brancher.
Vi ønsker at gøre noget godt for miljøet. Derfor finder vi det helt naturligt at tage ansvar for den udledning af drivhusgasser, vores produktion genererer. Hvis Danmark skal nå målet om 70% CO2-reduktion i 2030, er vi alle nødt til at bidrage.
Gode kollegiale forhold og attraktiv løn
Hos Uni-Technology møder du sikre arbejdsforhold og et stærkt fagligt miljø. Du bliver naturligvis lært grundigt op i vores specifikke programmer og arbejdsgange. Her er højt til loftet, og vi sætter pris på nye idéer og nysgerrighed. Du får 12 dygtige og engagerede kollegaer at sparre og samarbejde med.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Er du interesseret?
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til
Spørgsmål
Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at ringe til teamleder Thomas Nørmølle på tlf. 53 85 07 27