Hvordan virker 3D-print egentligt?

Uni-Technology fremhævet i ny bog

3D-print – fra idé til produktion

#2 EVERYTHING, NOTHING AND STUFF IN BETWEEN

Designer Mikkel Hartvig Andersen har udgivet sin 2. bog med titlen: #2: EVERYTHING, NOTHING AND STUFF IN BETWEEN.

Bogens indhold har til formål at underholde, overraske og oplyse på en sjov og anderledes måde. Bogen er meget billedrig, med korte informative tekster, men alle opslag er suppleret med en QR-kode, der linker videre til en længere tekst om emnerne online.

Uni-Technology er nævnt på side 28-29 i bogen – på et opslag, der forklarer, hvordan 3D-print egentligt fungerer.

Uni-Technology er beskrevet som et fremragende eksempel på, hvordan produktudvikling – fra idé til lanceringen af det færdige produkt på markedet – kan foregå i én og samme virksomhed ved blandt andet at anvende 3D-print til prototyper.

Mikkel Hartvig Andersen, der også er stifter og direktør i virksomheden Siriuz, har været en god kunde hos Uni-Technology igennem mange år. Det banebrydende samarbejde startede tilbage i 2008, hvor Mikkel Hartvig Andersen fik en idé, som skulle løse et slidtage-problem i sejlmagerindustrien. Det kom der rigtig mange 3D-print og prototyper ud af.

Derfor anbefaler Uni-Technology bogen #2: EVERYTHING, NOTHING AND STUFF IN BETWEEN som en oplagt bog at have liggende i virksomhedens reception, eller som et bud på en anderledes firmagave, der hverken visner eller bliver spist.

Læs hele historien om idéen og samarbejdet, der revolutionerede sejlmager- og teltindustrien

TOP